NU er det rigtige tidspunkt:

Da vi hentede Lis´s tabte pung

Da vi hentede Lis´s tabte pung.

Lis ringede fortvivlet til mig, hun havde mistet sin pung.

Lis led af noget der lignede epileptiske anfald, lægerne kunne dog ikke finde nogen spor efter et anfald. Jeg sagde at det var hendes sjæl der forlod hendes krop, som derefter klappede sammen. Jeg syntes at det især skete når hendes sjæl var skuffet over det fysiske liv. Når den følte sig svigtet eller alene.

Nå men hun ringede, og da jeg tidligere havde haft ført hende i trance regression, bla. inde i Kolding Hus slots ruin, hvor hun bla. var tilbage til da slottet var beboet gennem flere generationer, samt tilbage til Atlantis via det grønne rum, som er en port.

Hun ringede for at spørge, om jeg kunne se, hvor hun havde mistet sin pung.

Jeg tilbød hende at føre hende i en trance via telefonen, det tog hun imod. Det blev en spændende tur, der kom til at se lidt anderledes ud end hun selv huskede.

Jeg prøvede at finde nogle holdepunkter. Hvor havde hun været. Hun huskede at hun havde været på apoteket efter piller, så i Føtex og så i en tøj butik hvor ville købe en nederdel som hun havde fået lagt til side fra dagen før, det var her hun opdagede at hendes pung var væk.

Jeg satte hende i trance med den sikkerhed at hvis hun ikke kunne høre mine kommandoer ville hun vende tilbage til normal tilstand, i tilfælde af at telefonen blev afbrudt. Hun lod også altandøren stå på klem, hvis det blev nødvendigt at jeg kørte til Kolding hvor hun boede.

Først tog jeg hende ned til apoteket og lod hende beskrive hvor mange penge hun fik tilbage for pillerne, dem puttede hun i posen med piller, da hun fik det dårligt og måtte hen og sidde samt at få et glas vand. Herefter var hun i kiosken i Føtex for at købe cigaretter, dem betalte hun med pengene fra posen, så gik turen gennem flere tøj butikker for så en tur på Paraplyen, som er et spisested for husvilde. Her købte og spiste hun en sandwitsh til 40 kr. så nu vidste jeg at hun havde haft hendes pung, da rest beløbet i posen var langt mindre. Nu kunne vi glemme apoteket og Føtex. Turen gik så til den tøj butik hvor hun opdagede at pungen var væk. Hun prøvede at genkalde sig hvordan en anden kunde i butikken så ud. Ud af dette var det mest sandsynlige at hun havde lagt den og glemt den i Paraplyen, så det var nok der den skulle findes. Så vi troede at vi var færdige.

MEN inden jeg ville tage hende tilbage til dagsbevidsthed, tog jeg hende med ind i et rum fyldt med små rensende engle, de sitrer omkring ens krop, og det gør at man føler at man næsten kan svæve. Da hun kommer ud af engle rummet, fornemmer jeg at vi ikke er færdig, for jeg ser den lille Fe Klokkeblomst. Den har hun allerede selv set. Jeg beder Klokkeblomst om at vise os hvor pungen er…..

Vi ser begge først en krog ved et hushjørne, lige som et indhak, herefter nogle mande fingre rode i pungen, så ser vi en bænk, jeg fornemmer bænken på hjørnet af vejen der går fra gågaden ned til Føtex. Så ser vi nogle pige fingre der undersøger pungen og de kort der er i den.

Jeg tæller Lis ud af trancen, hun takker, men jeg siger at vi da ikke er færdige endnu, nu vil jeg køre ind til hende for at vi kan køre ind til byen og hente pungen.

Det syntes hun ikke jeg skal, men jeg insisterer, trods at jeg har en klient der kommer senere. Jeg er helt klar over at vi skal ind til den optiker der dengang lå på hjørnet, de havde dog ikke set pungen, så gik turen over til BR legetøj som ligger overfor, men nej, nu er Lis klar til at give op, men mens Lis var inde ved optikeren, så jeg at en meget speciel kvinde, der tidligere havde opsøgt lige mig på en helsemesse for at give mig et budskab om at når man havde sendt healing og bedt om noget en gang, ville det at gentage det kun fortælle at man ikke selv troede på det. Det var lige i min ånd. Nå men jeg så hende komme ud fra boghandleren der lå ved siden af, hvorefter hun lagde sine ting i cykelkurven på sin røde cykel og forsvandt sporløst, trods jeg ville have hilst på hende.

Så jo mon ikke vi skulle ind til boghandleren, der selvfølgelig havde pungen med de 800 kr og samtlige kort liggende under disken, de havde blot ikke nået at ringe til politiet.

Ja det er nogle spændende opgaver jeg er på. Nu var det hurtigt hjem med Lis, og hjem for at være klar til den klient der skulle komme. Klar til en ny opgave.